Visit HelsingørSmilingDanmark

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Nationalpark Kongernes Nordsjælland er med sine 25.800 hektar, (ca. 260 km2) Danmarks næststørste nationalpark, og hele 58 procent af arealet er udpeget som Natura 2000 områder, hvilket er særligt beskyttede naturområder.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev den 29. januar 2018 formelt oprettet med Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Det er de fem kommuner Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Gribskov og Fredensborg, som tilsammen udvikler og plejer Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev den 29. januar 2018 formelt oprettet med Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Gribskov og Esrum Sø

Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Gribskov og Esrum Sø

Centralt i det nordsjællandske landskab ligger nemlig Gribskov og Esrum Sø som et naturmæssigt kerneområde. Søen og skoven udgør tilsammen et område af en størrelse og med natur- og oplevelsesmæssige kvaliteter, som gør det enestående på nationalt niveau.

Gribskov er med sine 5.500 hektar den næststørste af vores gamle skove. Gribskovs størrelse, varierede karakter og kuperede terræn giver oplagte muligheder For at skabe store naturoplevelser med en vildere og mere dynamisk skovnatur.

Gribskov og Nationalpark Kongernes Nordsjælland giver mange muligheder For friluftsliv, især den mest eftertragtede form For friluftsliv - naturoplevelsen, der fremover vil blive styrket, når effekten af de forskellige tiltag i skoven begynder at vise sig. De græssende dyr, de hulrugende fugle, svampene, de smukke moser, skovsøer og rislende bække. Men også de mange fortids– og kulturminder, både inde i skoven og i det åbne land, bliver knyttet sammen af stiforløb til gående og cyklister.

Gribskovs primitive overnatningspladser bindes sammen med overnatningspladser i gå og cykelafstand fra hinanden, både indenfor Gribskov og udenfor, så området kan opleves over flere dage med overnatninger undervejs.

Læs meget mere om Gribskov

Esrum sø

Solnedgang over Esrum sø
Solnedgang over Esrum sø

Esrum Sø
Esrum Sø er med sine i alt 1.736 hektar Danmarks næststørste sø. Siden etableringen af en skarvkoloni i den sydligste ende af Esrum Sø er skarven blevet almindeligt forekommende ved søen.

Turisme  Nordsjælland er med sine skove, søer, slotte, smukke kuperede landskaber og bymiljøer samt sommerhusområder ved Nordkysten et meget besøgt turistmål. Befolkningstætheden, nærheden til hovedstaden (godt 30 min. med tog) og til Sverige gør det muligt For tusinder af besøgende hurtigt at komme til dette større, nationale naturområde. Overnatningsmuligheder af enhver art fra de primitiver teltpladser til konfortable hoteller, og de store sommerhusområder langs nordkysten, giver mulighed For længere ophold.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland giver Turisterne større muligheder For at færdes i noget af Nordsjællands bedste natur. De kulturhistoriske værdier ligger tæt i det nordsjællandske landskab, og der er enestående muligheder For at forbinde dem formidlings- og transportmæssigt. Nogle af Danmarks mest besøgte slotte ligger i eller lige op til Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Læs meget mere om Esrum sø

cykel- og vandrestier

Veterantræf Grønnessegaard
Nordkyststien

Nordkyststien er en cykel- og vandresti, der går fra Hundested til Helsingør. Se naturen skifte langs ruten og oplev hvert områdes charme.

På den 69 km lange tur kommer du forbi enestående natur og spændende kulturoplevelser. Oplev bl.a. polarforskeren Knud Rasmussens Hus, det gamle fiskerleje Kikhavn, Troldeskoven, Heatherhill, Gilleleje, Hornbæk plantage, Hellebæk og Helsingør.

Landskab og slotte 
Landskabet mellem Helsingør over Gribskov til Tisvildeleje, Liseleje, Gilleleje og ned til Furesøen består af landbrugsarealer, store skove og søer - samt klitkyst og brede sandstrande.

Fra Middelalderen findes rester af flere borganlæg og klostre i blandt andet Asserbo, Gurre, Esrum, Ebelholt og Dronningholm på Arrenæs. Landskabet er mange steder præget af minder fra den tid, hvor Nordsjælland var jagtterræn For de danske konger.

Fredensborg Slot og Frederiksborg Slot er opført i perioden, hvor jagten var en væsentlig driftsgren i kongehuset.

Kronborg Slot i Helsingør er til gengæld opført For at vogte indsejlingen til Øresund.

Området er særlig velegnet til at opleve på cykel. Der findes et tæt net af cykelstier, her startede de fleste som beskæftigelsesprojekter under Anden Verdenskrig.